Kalvecarpaccio // Langtidsstegt oksespidsbryst // Blødende chokoladekage.

I det gamle Posthus på Torvet i Esbjerg finder man en af byens mest fremtrædende bygninger. Bygningen blev opført i starten af 1900-tallet, og har med sit karakteristiske udseende altid været en fast del af byen. I 1983 blev bygningen fredet og er i dag hjem for fantastiske madoplevelser i historiske rammer.

Restaurant Posten inviterer hele ugen deres gæster på gode og veltilberedte retter. Og der er både plads til gode klassikere og spændende deleretter.

Ærlige og smagfulde retter

Menukortet bugner af lækre retter, hvor der kræses for den gode smag. Det dygtige kokketeam sørger for, at du får en god helhedsoplevelse. Det vil sige, at du kan glæde dig til at nyde synet af spændende anretninger, som bugner af velsmag. Prikken over i'et er den venlige service, som sørger for, at du får en super madoplevelse.

Glæd dig til 3 spændende serveringer spækket med velsmag!

Menu

Forret: Kalvecarpaccio. Balsamico - parmesan - salat - tomat - pinjekerner.

Hovedret: Langtidsstegt oksespidsbryst serveret med intens stegesky, bagt grønt samt pommes anna.

Dessert: Blødende chokoladekage med vaniljeis - bær - nødder.

Gastro Week konceptet er en unik mulighed for at opleve fantastiske lokale restauranter med fokus på kvalitet til en fornuftig pris.

**Mulighed for at tilkøbe vinmenu for 169 kr. pr. person.

**Mulighed for at tilkøbe vinmenu inkl. velkomstbobler for 200 kr. pr. person.

Ønsker du en vegetarisk eller vegansk menu, så kontakt venligst restauranten på tlf. 69 13 60 13 inden ankomst.

COVID-19: Restauranten følger alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer og beder derfor gæsterne om at vise hensyn til hinanden og medarbejderne.

Bemærk: Fotos er vejledende.

Du skal fremvise din tilsendte billet enten på mobil eller print.
Avisfordele er teknisk arrangør.
Din billet gælder kun til valgte dato og tidspunkt.
TJEK venligst din billet.
Tilkøb af vinmenu er kun gyldigt ved køb af 3-retters middag.
Ønsker du en vegetarisk eller vegansk menu,
så skriv venligst i god tid til info@posthuset.dk

Kom med på Østerssafari i Vadehavet - vi sejler ud fra Kammerslusen på denne tur, og udover en fantastisk oplevelse med at sejle i Vadehavet, vil der være mulighed for at se sæler. Og så er der naturligvis store østersbanker. hvor vi plukker østers.

Er en nyetableret strygekvartet baseret i Aarhus. Dens medlemmer er Tue Lautrup, violin, Sarah Lucy Foldager, violin, Luminita Marin, bratsch og Brian Friisholm, cello. Der fremføres værker af Ludwig van Beethoven.

Artos Kvartettens medlemmer er alle solospillere i Aarhus Symfoniorkester.

Tue Lautrup er uddannet i Aarhus og Paris hos henholdsvis Tutter Givskov og professor Ami Flammer fra Conservatoire de Paris. Han debuterede i 1997 og var i årene 2000-2012 ansat i DR Symfoniorkestret. Udover at være yderst efterspurgt som solist, underviser og kammermusiker, kan man opleve Tue Lautrup på Dacapos seneste box-udgivelse med Carl Nielsens samlede kammerværker i de sjældent opførte værker for soloviolin.

Sarah Lucy Foldager er født og opvokset i Nashville, også kaldt "Music City" i USA.

I 2010 fik hun en bachelorgrad fra New England Conservatory of Music og i 2012 en mastergrad fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Sarah har været i adskillige amerikanske orkestre og som 21-årig koncertmester i MetroWest Symphony Orchestra.

Bratschisten Luminita Marin er uddannet i Bukarest, Rumænien, på George Enescu Music School og byens Musikkonservatorium. Hun er vinder af en lang række priser og konkurrencer og har jævnligt optrådt i bl.a. Rumænien, Danmark, Frankrig og Brasilien som kammermusiker og solist. Luminita har været ansat som solobratschist i Sao Paolo Symphony Orchestra, Oslo Philharmonic og Odense Symfoniorkester.

Cellisten Brian Friisholm er uddannet af tidligere professor Harro Ruijsenaars på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og hos Walther Nothas i München. Han debuterede fra DJM i 2000 med Det jyske Ensemble og dirigent Thomas Søndergaard. Solocellist i Det jyske Ensemble 1998-2008.

Brian er en efterspurgt kammermusiker og solist og har bl.a. fået tilegnet otte nye solokompositioner udgivet med støtte fra Kulturstyrelsen

Over de sidste 22 år er der komponeret en del musik til kirkens kor og orgel af Jesper Topp.

Ved koncerten præsenteres kormusikken med udgivelsen af et hæfte bestående af 16 motetter for kor, hvoraf et pænt udvalg vil blive præsenteret til koncerten undervejs. Koncerten finder sted i Jerne Kirke

Vel mødt, vore trænere er klar til at tage imod dig. Arrangeret af Bramming Skytteforening.

Underviser: Kim Bildsøe Lassen. Brexit er utvivlsomt en af efterkrigstidens mest dramatiske politiske historier.

Efter mere end 40 år i EU, har briterne skulle finde ud af hvad de vil fremover, hvilken type land skal de være, hvad skal de leve af og ikke mindst hvilken relation de fremover skal have til resten af Europa. Hør den dramatiske historie om Brexit og det britiske samfund, fortalt af DR's korrespondent i Storbritannien, Kim Bildsøe Lassen. Hør om kampene i parlamentet, opgøret om nationens sjæl og få et bud på, hvor briterne nu bevæger sig hen.
Hold: 012011909

En aften med skuespiller Jens Jacob Tychsen 1.

Hør historien om tilblivelsen af TV2s monstersucces Badehotellet på en hyggelig aften i selskab med skuespiller Jens Jacob Tychsen (Edward Weyse i serien)

Mette Maja Mouritsen er speciallæge i almen medicin, psykoterapeut og mindfulness instruktør. Foredraget giver en forståelse for kroppen som et sammenhængende system af krop, sind og bevidsthed, samt hvordan vi kan helbrede os selv på forskellig vis.

Få en større forståelse for sammenhængen mellem krop, sind og bevidsthed formidlet af en holistisk læge med erfaring fra det konventionelle- og alternative sundhedsfelt.

Hør hvordan vi ubevidst kan skabe fysisk lidelse, og hvordan vi med større bevidsthed kan hele os selv på mange forskellige måder. De første skridt til større velbefindende kan være meget enkle, selvom kroppens helingsproces er utrolig kompleks. Det er en vej til at genvinde tilliden til dig selv og din krops helende evner.

Undervejs vil der være nogle stille nærværs øvelser, og der er rig mulighed for at stille spørgsmål.

Mette Maja Mouritsen er speciallæge i almen medicin, psykoterapeut og mindfulness instruktør. Herudover er hun forfatter til flere bøger om holistisk sundhed. Læs mere på www.mettemouritsen.com

Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.

Tag med ind bag de tykke universitetsmure og få et overraskende indblik i hvad forskerne egentlig sidder og laver. Aftenens forelæser: seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer - fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

Tang er faktisk ikke planter - de er alger. Hør hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger - og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Hør også om de særprægede måder tang formerer sig på, hvordan man dyrker tang og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden. Kan vi redde hele verden med tang?

Streamingen begynder præcist kl. 19:00

Der bliver serveret kaffe/the i pausen.

I samarbejde med Aarhus Universitet livestreamer vi på storskærm en række anderledes og inspirerende foredrag i naturvidenskab, fra en verden de fleste af os ikke har adgang til. Foredragene transmitteres direkte over hele landet

Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.

Seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer - fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

Mennesker har udnyttet tang som en ressource siden tidernes morgen. Tang er blevet høstet i havet eller samlet op fra stranden, og flere folkeslag har udviklet sindrige systemer til at dyrke tang. Tang er blevet brugt til mad, foder til husdyr, gødning til markerne og som råstof til produktion af kemikalier og tilsætningsstoffer. Vidste du fx at det er stoffer fra tang der giver din kakaomælk den cremede konsistens, binder lidt ekstra vand i hamburgerryggen og holder sammen på din tandpasta?

Over hele verden bliver der forsket i at dyrke og anvende tang til nye formål som bioenergi, plastik og tekstiler. Også inden for lægevidenskab opdager man nye muligheder i tang: måske kan tang i fremtiden afhjælpe tarmsygdomme og Alzheimers. Og inden for landbruget er der lovende udsigter til at stoffer fra tang kan reducere køers udledning af klimagassen metan.

Med det stigende behov for flere bæredygtige ressourcer på Jorden er der kommet mere fokus på tang. Flere og flere mennesker får mod på selv at høste og spise tang - også i Danmark; selvom de fleste af os lige skal vænne os til tangens smag af umami med dens noter af grønne ærter, græs, lakrids eller bacon.

Tang er faktisk ikke planter - de er alger. Hør hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger - og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Hør også om de særprægede måder tang formerer sig på, hvordan man dyrker tang og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden. Kan vi redde hele verden med tang?

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.

Seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer - fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

Mennesker har udnyttet tang som en ressource siden tidernes morgen. Tang er blevet høstet i havet eller samlet op fra stranden, og flere folkeslag har udviklet sindrige systemer til at dyrke tang. Tang er blevet brugt til mad, foder til husdyr, gødning til markerne og som råstof til produktion af kemikalier og tilsætningsstoffer. Vidste du fx at det er stoffer fra tang der giver din kakaomælk den cremede konsistens, binder lidt ekstra vand i hamburgerryggen og holder sammen på din tandpasta?

Over hele verden bliver der forsket i at dyrke og anvende tang til nye formål som bioenergi, plastik og tekstiler. Også inden for lægevidenskab opdager man nye muligheder i tang: måske kan tang i fremtiden afhjælpe tarmsygdomme og Alzheimers. Og inden for landbruget er der lovende udsigter til at stoffer fra tang kan reducere køers udledning af klimagassen metan.

Med det stigende behov for flere bæredygtige ressourcer på Jorden er der kommet mere fokus på tang. Flere og flere mennesker får mod på selv at høste og spise tang - også i Danmark; selvom de fleste af os lige skal vænne os til tangens smag af umami med dens noter af grønne ærter, græs, lakrids eller bacon.

Tang er faktisk ikke planter - de er alger. Hør hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger - og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Hør også om de særprægede måder tang formerer sig på, hvordan man dyrker tang og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden. Kan vi redde hele verden med tang?

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.

Seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer - fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

Mennesker har udnyttet tang som en ressource siden tidernes morgen. Tang er blevet høstet i havet eller samlet op fra stranden, og flere folkeslag har udviklet sindrige systemer til at dyrke tang. Tang er blevet brugt til mad, foder til husdyr, gødning til markerne og som råstof til produktion af kemikalier og tilsætningsstoffer. Vidste du fx at det er stoffer fra tang der giver din kakaomælk den cremede konsistens, binder lidt ekstra vand i hamburgerryggen og holder sammen på din tandpasta?

Over hele verden bliver der forsket i at dyrke og anvende tang til nye formål som bioenergi, plastik og tekstiler. Også inden for lægevidenskab opdager man nye muligheder i tang: måske kan tang i fremtiden afhjælpe tarmsygdomme og Alzheimers. Og inden for landbruget er der lovende udsigter til at stoffer fra tang kan reducere køers udledning af klimagassen metan.

Med det stigende behov for flere bæredygtige ressourcer på Jorden er der kommet mere fokus på tang. Flere og flere mennesker får mod på selv at høste og spise tang - også i Danmark; selvom de fleste af os lige skal vænne os til tangens smag af umami med dens noter af grønne ærter, græs, lakrids eller bacon.

Tang er faktisk ikke planter - de er alger. Hør hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger - og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Hør også om de særprægede måder tang formerer sig på, hvordan man dyrker tang og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden. Kan vi redde hele verden med tang?

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.

Seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer - fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

Mennesker har udnyttet tang som en ressource siden tidernes morgen. Tang er blevet høstet i havet eller samlet op fra stranden, og flere folkeslag har udviklet sindrige systemer til at dyrke tang. Tang er blevet brugt til mad, foder til husdyr, gødning til markerne og som råstof til produktion af kemikalier og tilsætningsstoffer. Vidste du fx at det er stoffer fra tang der giver din kakaomælk den cremede konsistens, binder lidt ekstra vand i hamburgerryggen og holder sammen på din tandpasta?

Over hele verden bliver der forsket i at dyrke og anvende tang til nye formål som bioenergi, plastik og tekstiler. Også inden for lægevidenskab opdager man nye muligheder i tang: måske kan tang i fremtiden afhjælpe tarmsygdomme og Alzheimers. Og inden for landbruget er der lovende udsigter til at stoffer fra tang kan reducere køers udledning af klimagassen metan.

Med det stigende behov for flere bæredygtige ressourcer på Jorden er der kommet mere fokus på tang. Flere og flere mennesker får mod på selv at høste og spise tang - også i Danmark; selvom de fleste af os lige skal vænne os til tangens smag af umami med dens noter af grønne ærter, græs, lakrids eller bacon.

Tang er faktisk ikke planter - de er alger. Hør hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger - og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Hør også om de særprægede måder tang formerer sig på, hvordan man dyrker tang og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden. Kan vi redde hele verden med tang?

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Klubben er for breddespillere der vægter badmintonhygge højt. Arrangeret af Ribe Badminton Club.