Den vilde og hårde udgave af vores østersture, hvor man får en oplevelse udover det sædvanlige.

Oplev Vadehavets uendelige vidder og rå natur i mere end én forstand. En krævende tur, hvor man næsten føler, at man er ved verdens ende.

Vadehavscentrets østerssafari er en oplevelse for sig. Vi er ude, hvor tidevandet bestemmer, og hvor himmel og hav går i et. På muslingebankerne er der østers overalt. Fuglene, vinden, vandet og det enestående landskab skaber en helt speciel stemning.

Turen starter på Vadehavscentret, hvor naturvejlederen fortæller om østers og giver en introduktion til turen. Efterfølgende udleveres waders, og vi kører i egne biler til diget. Herfra går vi ud over havbunden med kurs mod muslingebankerne. Turen kræver god fysik - til gengæld får du en østerstur og en oplevelse af nationalpark Vadehavet af de helt store.

VIGTIGT:
Deltagelse kræver, at du er rask og i almindelig til god form. Bestiller du billet for andre, forventer vi, du informerer dem om dette. Havbunden er nogle steder blød og østersene er tunge at bære hjem. For at komme til muslingebankerne og hjem igen skal vi gå ca. 8 km iført waders, noget af dette kan være igennem vand til navlen. Derfor er turen normalt ikke egnet for børn eller ældre. Man skal være min. 150 cm høj og kunne gå 10 km.

Da dette er Vadehavscentrets mest krævende tur, kan naturvejlederen før tur start fraråde enkelte tilmeldte at gå med, hvis han/hun mener, der kan være en sikkerhedsrisiko involveret.

OBS: aflysning af turen kan ske en dag før afholdelse pga. vejret

Underviser: Michelle Mylius Jor. WORKSHOP: YIN YOGA OG TFT. På denne workshop vil du, via Yin Yogaen og redskaber fra Tankefeltterapien, komme til at mærke og lytte til din krop.

Metoderne gør det muligt at opløse bl.a. stress, traumer, fysisk ubehag, angst og de dermed forbundne problematiske spændinger, tanker og følelser, som kan hindre os i at være i balance. Alle kan deltage, uanset udgangspunkt. Vi bruger hjælpemidler, der gør det nemmere at være i stillingerne
Ifør dig behageligt tøj, der har god bevægelsesfrihed
Medbring vand, et par sokker og evt. et tæppe.

Hold: 011910580

Kom og lær at danse med din partner, bedste ven m.m. Alle voksne er velkomne - ingen forudsætninger. Medbring gerne en at danse med. Sted: Gymnastiksalen på Sønderriskolen Medbring: Indendørssko.

Pris: Det er gratis at få en introduktions/prøvetime. Du er velkommen til at komme til flere gange, men så vil der blive opkrævet kr. 50 pr. person.
Underviser: Inge Hansen og Henrik Lynggaard Jensen
Tilmelding til inge@sdu.dk
Sønderris Sportsklub udbyder nu som noget nyt pardans - så kom og få afprøvet om fødderne vil lege med.

Hvad er Bugg
Bugg er en populær dans fra Sverige. Bugg er en fire-trins dans og danses i forskellige hastigheder (120-180 BPM). Der kan danses til både ny og gammel musik. Det er en dans, du kan bruge, når du er til fest.

Vi underviser i et tempo hvor alle kan følge med, det er ikke konkurrence bugg - som er det der vises mest af på YouTube.

Bugg er en partner dans og følger visse grundlæggende regler, men er i det væsentlige improviseret, med kvinden følger mandens ledelse.
I har fat i hinandens hænder og ikke meget i normal dansefatning.
Svensk Bugg tilhører swingdansfamilien og ligner meget på Modern Jive.
Bugg er både en meget populær social dans samt en konkurrencedygtig dans i Sverige

I besættelsens sidste måneder - helt præcis den 1. april 1945 - fandt der her i Esbjerg en kommunesammenlægning sted, som næsten blev glemt i besættelsestidens sidste hektiske dage.

Esbjerg og Jerne blev samlet i én kommune igen efter lidt over 50 års adskillelse. Sammenlægningen havde været længe undervejs, men Jerne-borgerne var ikke enige om fordelen ved at blive en del af en købstad fremfor at være oplandskommune til en købstad. En folkeafstemning endte dog med at afgøre spørgsmålet.

Foredraget, der er ledsaget af billeder, er arrangeret af Sydvestjysk Folkeuniversitet og Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Der kræves ikke forhåndstilmelding.

Foto: Sandsynligvis Jerne Sogneråd på det sidste møde inden sammenlægningen med Esbjerg. EBA 31599-008

Weekenden hvor børn/unge har prøvet kræfter med jazzmusikken slutter selvfølgelig med en koncert.

Jazzin'Ribe inviterer til koncert med børn/unge der spiller musik og synger, og gerne har villet prøve kræfter med jazzmusikken. De unge har i weekenden arbejdet i sammenspilsgrupper hvor de er blevet undervist af en gruppe håndplukkede professionelle instruktører. De har også deltaget i en masterclass med Clarice Assad og Thomas Fonnesbæk,. Den brasiliansk fødte komponist, Clarice Assad, arrangør, pianist og vokalist kunne i 2009 se sig selv nomineret til en Latin Grammy Award. Thomas Fonnesbæk, er uden tvivl en af Danmarks, gennem tiderne, bedste bassister

Hjerting Kirkes organist, Henrik Krüger spiller værker af blandt andet Franz Tunder, Nicolaus Bruhns og D. Buxtehude.

Foredrag af Signe Boeskov Familien Tang og Nørre Vosborg 1850 - 1920. Perioden fra midten af 1800-tallet til starten af 1900 tallet bød på store økonomiske, politiske og statusmæssige udfordringer og omvæltninger for landets herregårde.

Samtidig var det paradoksalt nok en epoke, der kan betragtes som en gylden tid på godserne, hvor mange herrregårde oplevede en sidste blomstringstid. Det gjaldt ikke mindst på den vestjyske herregård Nørre Vosborg, hvor familien Tangs helt særlige måde at udfylde rollen som herskab og godsejere på, var med til at vende krise til opblomstring

V/ Frantz Leander Hansen.

I foredraget foretager Frantz Leander Hansen en nyvurdering af Jacob Paludan, der fremlægges som en mester i at skildre højdramatiske skæbner.
Der fokuseres på bipersonen Otto Stein fra romanen Jørgen Stein (1933). Otto Stein er levemand og en lovende landsretssagfører, men han fristes til at bedrage, og hans spil med stadig højere indsatser ender i frit fald og selvmord.
Otto Steins skæbne spejler de brølende 20'ere frem mod finanskrakket, men svindlerfiguren har også i høj grad noget at sige den moderne verden.
Foredraget viser, at bedragerihistorien rummer en aktuel kriminalpsykologisk tematik og en usædvanlig nuanceret kunstnerisk bearbejdelse af selvmordsproblematikken.
Undervejs drages paralleller til de moderne sider af Jacob Paludans øvrige romaner, og interessante biografiske inspirationskilder til Otto Stein bliver omtalt.

Frantz Leander Hansen er forfatter til bogen: Portræt af en bedrager: Otto Stein. Med sidelys på Jacob Paludans liv og romankunst (Museum Tusculanum 2018)

Sygehuspræst Pernille Lydeking vil i ord og billeder dele de mangeartede opgaver og udfordringer som udsendt feltpræst i Afghanistan. Glæden ved det daglige arbejde som tidligere præst for de udsendte og som sygehuspræst til hverdag.

Fortælleeftermiddag i samarbejde med Grimstrup Sognearkiv. Walther bech Sørensen fortæller om sin opvækst og minder fra Rousthøje.

Underviser: Erling Jepsen. I Erling Jepsens nye bog, "Erna går i krig", sender forfatteren en kvinde ud til fronten med et gevær i hånden. Det er ikke småting Erna oplever ude ved frontlinjen med sex, garantchok og råhed.

Men først og fremmest er det en roman om moderkærlighed, sønderjysk patriotisme og kvindelist.
Erling Jepsen tager os igen tilbage til sine rødder i den sønderjyske muld, hvor også hans familie var ramt af sin deltagelse ved fronten i 1. Verdenskrig. Hør ham fortælle om hvordan krigstraumerne i familien omsættes til romanen.

Der er gratis te/kaffe i pausen.

Arrangementet er i samarbejde med Esbjerg Kommunes Biblioteker.

Billede: Robin Skjoldborg
Hold: 011911904

Løb med pandelampe og hygge med varm suppe efterfølgende - en sej løbeudfordring for unge og voksne.

Hør om de atmosfæreprocesser og mekanismer som ligger bag klimaændringerne og om de FN-rapporter som i stor detalje udreder hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden byder på. Og hør om konsekvenserne i Danmark.

Forelæser: professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratis

Med Parisaftalen i hus i december 2015 blev en vigtig milepæl i forhold til at undgå uoverskuelige klimaforandringer i løbet af dette århundrede nået. Verdens ledere blev enige om at klimaproblemet er det største fælles problem vi som beboere af planeten Jorden må og skal finde en løsning på. Undervejs har FNs klimapanel udgivet den ene klimarapport efter den anden som i større og større detalje har udredt hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden vil byde på. Rapporterne udgør således selve grundlaget for Parisaftalen og processen som førte til dens vedtagelse.

Selv om det hedder 'den globale opvarmning', rammer den i høj grad lokalt med klimaændringer som alle nationer i verden oplever på en unik måde. FNs seneste klimarapport besvarer spørgsmål som: hvad er effekterne af den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os?

Aftenens foredragsholder, Jens Hesselbjerg Christensen, har været hovedforfatter på flere af FN-rapporternes kapitler om regionale klimaændringer og har en rolle at spille også i den kommende hovedrapport som udkommer i 2021/22.

Her i Danmark er vi heldigt stillet: vi er ikke specielt sårbare, og vi har både viden og penge så vi kan tilpasse os. Vi har dog fortsat akut behov for at få sat tal på hvor meget havet stiger, hvor kraftige skybrud vi skal dimensionere kloakkerne til og hvor lange tørkeperioder og hvor varme hedebølger fremtidens somre byder på. Kun med den viden kan vi designe et Danmark der kan stå imod - og måske endda udnytte - de klimaændringer som uundgåeligt vil finde sted selvom Parismålene skulle blive indfriet. Og det kan gå helt galt hvis det vilde vejr rammer os uforberedt. Men samtidig må man spørge: "Hvilken ekstra viden der skal til før vi tager klimaforandringerne og deres effekter alvorligt nok til at vi faktisk laver noget om?"

Foredraget stiller skarpt på danske forhold og dansk sårbarhed i forhold til de forandringer vi allerede oplever. Undervejs bliver vigtige atmosfæreprocesser og mekanismer forklaret så alle kan være med.
Efter foredraget går du hjem med både en bedre forståelse af klimaet som system, hvilke usikkerheder forskerne kæmper med og en idé om hvorvidt vi efterlader vores efterkommere en oase med vindyrkning, varme somre og masser af turister eller en nødstedt nation omgivet af et stormfuldt og stadigt stigende hav - og hvad der skal til for at vi ender i den første situation og ikke i den anden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil tippes om kommende foredrag

Hør om de atmosfæreprocesser og mekanismer som ligger bag klimaændringerne og om de FN-rapporter som i stor detalje udreder hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden byder på. Og hør om konsekvenserne i Danmark.

Forelæser: professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratis

Med Parisaftalen i hus i december 2015 blev en vigtig milepæl i forhold til at undgå uoverskuelige klimaforandringer i løbet af dette århundrede nået. Verdens ledere blev enige om at klimaproblemet er det største fælles problem vi som beboere af planeten Jorden må og skal finde en løsning på. Undervejs har FNs klimapanel udgivet den ene klimarapport efter den anden som i større og større detalje har udredt hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden vil byde på. Rapporterne udgør således selve grundlaget for Parisaftalen og processen som førte til dens vedtagelse.

Selv om det hedder 'den globale opvarmning', rammer den i høj grad lokalt med klimaændringer som alle nationer i verden oplever på en unik måde. FNs seneste klimarapport besvarer spørgsmål som: hvad er effekterne af den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os?

Aftenens foredragsholder, Jens Hesselbjerg Christensen, har været hovedforfatter på flere af FN-rapporternes kapitler om regionale klimaændringer og har en rolle at spille også i den kommende hovedrapport som udkommer i 2021/22.

Her i Danmark er vi heldigt stillet: vi er ikke specielt sårbare, og vi har både viden og penge så vi kan tilpasse os. Vi har dog fortsat akut behov for at få sat tal på hvor meget havet stiger, hvor kraftige skybrud vi skal dimensionere kloakkerne til og hvor lange tørkeperioder og hvor varme hedebølger fremtidens somre byder på. Kun med den viden kan vi designe et Danmark der kan stå imod - og måske endda udnytte - de klimaændringer som uundgåeligt vil finde sted selvom Parismålene skulle blive indfriet. Og det kan gå helt galt hvis det vilde vejr rammer os uforberedt. Men samtidig må man spørge: "Hvilken ekstra viden der skal til før vi tager klimaforandringerne og deres effekter alvorligt nok til at vi faktisk laver noget om?"

Foredraget stiller skarpt på danske forhold og dansk sårbarhed i forhold til de forandringer vi allerede oplever. Undervejs bliver vigtige atmosfæreprocesser og mekanismer forklaret så alle kan være med.
Efter foredraget går du hjem med både en bedre forståelse af klimaet som system, hvilke usikkerheder forskerne kæmper med og en idé om hvorvidt vi efterlader vores efterkommere en oase med vindyrkning, varme somre og masser af turister eller en nødstedt nation omgivet af et stormfuldt og stadigt stigende hav - og hvad der skal til for at vi ender i den første situation og ikke i den anden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil tippes om kommende foredrag

Hør om de atmosfæreprocesser og mekanismer som ligger bag klimaændringerne og om de FN-rapporter som i stor detalje udreder hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden byder på. Og hør om konsekvenserne i Danmark.

Forelæser: professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratis

Med Parisaftalen i hus i december 2015 blev en vigtig milepæl i forhold til at undgå uoverskuelige klimaforandringer i løbet af dette århundrede nået. Verdens ledere blev enige om at klimaproblemet er det største fælles problem vi som beboere af planeten Jorden må og skal finde en løsning på. Undervejs har FNs klimapanel udgivet den ene klimarapport efter den anden som i større og større detalje har udredt hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden vil byde på. Rapporterne udgør således selve grundlaget for Parisaftalen og processen som førte til dens vedtagelse.

Selv om det hedder 'den globale opvarmning', rammer den i høj grad lokalt med klimaændringer som alle nationer i verden oplever på en unik måde. FNs seneste klimarapport besvarer spørgsmål som: hvad er effekterne af den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os?

Aftenens foredragsholder, Jens Hesselbjerg Christensen, har været hovedforfatter på flere af FN-rapporternes kapitler om regionale klimaændringer og har en rolle at spille også i den kommende hovedrapport som udkommer i 2021/22.

Her i Danmark er vi heldigt stillet: vi er ikke specielt sårbare, og vi har både viden og penge så vi kan tilpasse os. Vi har dog fortsat akut behov for at få sat tal på hvor meget havet stiger, hvor kraftige skybrud vi skal dimensionere kloakkerne til og hvor lange tørkeperioder og hvor varme hedebølger fremtidens somre byder på. Kun med den viden kan vi designe et Danmark der kan stå imod - og måske endda udnytte - de klimaændringer som uundgåeligt vil finde sted selvom Parismålene skulle blive indfriet. Og det kan gå helt galt hvis det vilde vejr rammer os uforberedt. Men samtidig må man spørge: "Hvilken ekstra viden der skal til før vi tager klimaforandringerne og deres effekter alvorligt nok til at vi faktisk laver noget om?"

Foredraget stiller skarpt på danske forhold og dansk sårbarhed i forhold til de forandringer vi allerede oplever. Undervejs bliver vigtige atmosfæreprocesser og mekanismer forklaret så alle kan være med.
Efter foredraget går du hjem med både en bedre forståelse af klimaet som system, hvilke usikkerheder forskerne kæmper med og en idé om hvorvidt vi efterlader vores efterkommere en oase med vindyrkning, varme somre og masser af turister eller en nødstedt nation omgivet af et stormfuldt og stadigt stigende hav - og hvad der skal til for at vi ender i den første situation og ikke i den anden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil tippes om kommende foredrag