Østers Safari er en tur på ca. 3 timers varighed. Vi sejler ud til østersbankerne i vadehavet, hvor vi som regel ser sæler undervejs. Vi har vaders, spande og knive med til alle, så vi ved østersbanken kan stå af båden og plukke østers. inkl.1 gl. bobler.

Man siger, det er ret umuligt at færdes i Vadehavet: Der er for lidt vand til, at man kan sejle - og der er for meget vand til, at man kan køre. Og det er ærgerligt, fordi der er så meget at se og opleve i det store område, Nationalpark Vadehavet, der er på UNESCO's verdens-arv liste.

B&B Mandø har nu gjort dette muligt med turfærgen "Mandøpigen", som er et fladbundet, relativt let fartøj, der ubesværet kan glide hen over fladvandede områder, og som samtidig ligger stabilt i de dybe tidevandsstrømme, som gennemskærer Vadehavet.

På grund af det lavvandede Vadehav er der ikke nogen havn på Mandø. Derfor er det nødvendigt, at "Mandøpigen" både kan sejle på meget lavt vand og køre det sidste stykke ind på den tørre strand. Så derfor har vi også udstyret "Mandøpigen" med hjul

Jørgen Dieckmann Rasmussen, ser denne gang tilbage på traditioner, udsmykning m.m. gennem 60erne og 70erne.

Preben Madsen er uddannet blomsterdekoratør og inspireres af naturen. Han kommer fra Vejle og viser os sine fine ideer til dekorationer. Kom og bliv inspireret til en dejlig jul med blomster. Vi afholder som sædvanlig lotteri.

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer - fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

Professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

"Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?" Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen - altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

"Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?" Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests - fx fosterdiagnostik - skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med - fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

Særlig info for gymnasier:
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene biologi, bioteknologi, historie og samfundsfag. I biologi på A-niveau dækkes således kernestofområder inden for genetik og evolution og supplerende stof inden for bl.a. bioetik, bioteknologi og medicin. I historie og samfundsfag kan foredraget bidrage til at vise eleverne hvorledes viden om historien kan bidrage til at afdække og opnå større forståelse for komplekse problemstillinger i det senmoderne samfund. Foredraget egner sig desuden som en del af et tværfaglig forløb i SRP.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer - fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

Professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

"Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?" Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen - altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

"Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?" Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests - fx fosterdiagnostik - skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med - fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

Særlig info for gymnasier:
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene biologi, bioteknologi, historie og samfundsfag. I biologi på A-niveau dækkes således kernestofområder inden for genetik og evolution og supplerende stof inden for bl.a. bioetik, bioteknologi og medicin. I historie og samfundsfag kan foredraget bidrage til at vise eleverne hvorledes viden om historien kan bidrage til at afdække og opnå større forståelse for komplekse problemstillinger i det senmoderne samfund. Foredraget egner sig desuden som en del af et tværfaglig forløb i SRP.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer - fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

Professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

"Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?" Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen - altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

"Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?" Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests - fx fosterdiagnostik - skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med - fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

Særlig info for gymnasier:
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene biologi, bioteknologi, historie og samfundsfag. I biologi på A-niveau dækkes således kernestofområder inden for genetik og evolution og supplerende stof inden for bl.a. bioetik, bioteknologi og medicin. I historie og samfundsfag kan foredraget bidrage til at vise eleverne hvorledes viden om historien kan bidrage til at afdække og opnå større forståelse for komplekse problemstillinger i det senmoderne samfund. Foredraget egner sig desuden som en del af et tværfaglig forløb i SRP.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer - fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

Professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

"Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?" Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen - altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

"Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?" Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests - fx fosterdiagnostik - skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med - fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

Særlig info for gymnasier:
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene biologi, bioteknologi, historie og samfundsfag. I biologi på A-niveau dækkes således kernestofområder inden for genetik og evolution og supplerende stof inden for bl.a. bioetik, bioteknologi og medicin. I historie og samfundsfag kan foredraget bidrage til at vise eleverne hvorledes viden om historien kan bidrage til at afdække og opnå større forståelse for komplekse problemstillinger i det senmoderne samfund. Foredraget egner sig desuden som en del af et tværfaglig forløb i SRP.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Østers Safari er en tur på ca. 3 timers varighed. Vi sejler ud til østersbankerne i vadehavet, hvor vi som regel ser sæler undervejs. Vi har vaders, spande og knive med til alle, så vi ved østersbanken kan stå af båden og plukke østers. inkl.1 gl. bobler.

Man siger, det er ret umuligt at færdes i Vadehavet: Der er for lidt vand til, at man kan sejle - og der er for meget vand til, at man kan køre. Og det er ærgerligt, fordi der er så meget at se og opleve i det store område, Nationalpark Vadehavet, der er på UNESCO's verdens-arv liste.

B&B Mandø har nu gjort dette muligt med turfærgen "Mandøpigen", som er et fladbundet, relativt let fartøj, der ubesværet kan glide hen over fladvandede områder, og som samtidig ligger stabilt i de dybe tidevandsstrømme, som gennemskærer Vadehavet.

På grund af det lavvandede Vadehav er der ikke nogen havn på Mandø. Derfor er det nødvendigt, at "Mandøpigen" både kan sejle på meget lavt vand og køre det sidste stykke ind på den tørre strand. Så derfor har vi også udstyret "Mandøpigen" med hjul

Nyd et par timer i godt selskab med levende musik - fællessang, og hygge omkring klaveret. Medbring gerne selv instrument og giv et nummer eller syng en sang. Små overraskende indslag - et digt, en historie er velkomne.

Programmet indeholder både traditionelle og moderne værker fra kinesisk folkemusik samt arrangementer af danske folkesange. Oplev et inspirerende, nyt klangunivers, når musikere fra Music Confucius Institute på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indbyder til koncert i samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium. Music Confucius Institute præsenterer den kinesiske musiks mangfoldighed. Musikernes traditionelle kinesiske instrumenter vil blive introduceret gennem både traditionel og nyskrevet musik. Både kinesisk og dansk folkemusik er på aftenens repertoire. Dertil byder koncertprogrammet på et værk, hvor de kinesiske instrumenter optræder i musikalsk dialog med studerende fra Syddansk Konservatorium på vestlige klassiske instrumenter. OM MUSIC CONFUCIUS INSTITUTE Music Confucius Institute (MCI) er et samarbejde mellem Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) på Frederiksberg og Central Conservatory of Music (CCOM) i Beijing. MCI har til huse på DKDM og består bl.a. af et hold kinesiske musikere, der udpeges af CCOM til at undervise og optræde i Danmark i 1-2 år. MCI engagerer sig aktivt i DKDM's aktiviteter ved at tilbyde en lang række undervisnings- og koncertmuligheder for de konservatoriestuderende. I mødet mellem traditionel kinesisk musik og vestlig klassisk musik skaber MCI en ny og værdifuld dialog mellem Kina og Danmark. I forbindelse med MCI's mange koncerter bliver værker fra det traditionelle repertoire fremført, ligeledes giver MCI mulighed for at afprøve nye kombinationer af vestlige og kinesiske instrumenter i nye sammenhænge

V/ Lone Theils.

Virkelighedens forbrydelser

Hvordan arbejder man med virkelighedens forbrydelser og får dem formet om til en krimi? Lone fortæller om de konkrete sager, der har inspireret hendes bøger, lige fra den mystiske sag om en amerikansk seriemorder og hans lager af fotos til den virkelige sag fra 2001 i London, hvor en lille dreng blev myrdet som et led i et ritual om sort magi.

Lone Theils vil under foredraget også komme ind på rejsen fra journalist til bestsellerforfatter.

I mere end 16 år var Lone Theils korrespondent i London for henholdsvis Berlingske Tidende og senere Politiken. Hun kunne også ses på tv-skærmen hos både TV2 og DR med nyheder og politiske analyser fra den britiske hovedstad.

I 2015 udkom debutromanen Pigerne fra Englandbåden, der strøg ind på de danske bestsellerlister og siden er solgt til oversættelse i 16 lande, heriblandt Tyskland, Sverige, Storbritannien, Rusland og Japan.

I 2016 flyttede Lone Theils til Danmark for at blive forfatter på fuld tid, og har siden skrevet yderligere to bøger i serien om London-korrespondenten Nora Sand. Den blå digters kone (2016) samt Heksedrengen, der udkom februar 2018.

Fælles for bøgerne er en stor kærlighed til London, og at de tager udgangspunkt i virkelige forbrydelser, der bearbejdes til fiktion med research og tæft for den britiske hovedstad og et nik til Lones jyske rødder.
Forfatterskabet tæller også krimien 87 sekunder (2017) om efterforsker Georg Guldmann, der blev til i samarbejde med P1, hvor krimien researches og skrives for åben mikrofon. I 2018 kom krimien "Heksedrengen".

Lone er desuden medforfatter til biografien Globetrotter om den eventyrrejsende Jens Bjerre, der har rejst blandt naturfolk over hele kloden og hun har bidraget med kapitler til Vide Verden serien om London og Dublin.

Senest er forfatterskabet udvidet med en original historie til Anders And, hvor Lone introducerede sin helt egen skurk til universet i form af Elivira Gåsefod
I 2015 blev Lone Theils nomineret til Martha-prisen, der gives til danskernes yndlingsforfatter

Hvad udgør en nordisk forsamling? Er det nordlige stednavne angivet på nogle fødselsattester?

Eller er det i virkeligheden mere en sindsstemning bedst udtrykt gennem lyrik og sang. Dette spørgsmål forsøger folk-kvartetten Northern Assembly at svare på med fængende historier om rodløshed og medrivende, livsbekræftende toner, som bedst kan beskrives som "rootless folk". For Northern Assembly er ikke baseret på nogen bestemt musikalsk tradition, men snarere en længsel efter at finde et sted at kalde hjem. Selvom hjemadressen i øjeblikket siger "Danmark", har de to sangere og storytellere i Northern Assembly, Dina Dánialsdóttir og Andreas Bevan, rejst vidt og bredt og tilbragt nogle af de vigtigste barndomsår i steder som Østafrika, England, Norge og Færøerne. Dette har medført, at begge altid har haft følelsen af ikke rigtig at høre hjemme, hvilket de har erfaret, kun kan dulmes gennem musikken. Sammen med trommeslager Jens Hedegaard og kontrabassist Jesper Smalbro, som i øvrigt har deres rødder solidt plantet i den jyske muld, fandt de sammen en måde at give afløb for deres følelser på i Northern Assembly. Bandet udgiver i 2019 opfølgeren til debutalbummet 'Death, won't you marry me?' som i 2018 sendte Northern Assembly på en lang og succesfuld Danmarksturné. Det lovende danske folk act, vokser sig stille og roligt større på den danske og udenlandske musikscene. Udsolgte shows og gentagne festivalbesøg på bl.a. SPOT, Smukfest og Tønder Festival har samlet et dedikeret, nationalt følge. Ligeledes har en turné til Schweiz og en turné til Sydkorea tiltrukket opmærksomhed fra det store udland, som nu endnu engang kalder på Northern Assembly. Bandet drager nemlig udover en landsækkende turné i efteråret 2019 også til Færøerne, hvor de spiller en koncertrække til foråret. Finder de mon nogensinde hjem igen?

Vi får en rundvisning på skolen og ser bl.a. simulationsrum, øvelsesstuer, lektiecafeer og bibliotek. Mødested: Gjesinglund Alle 8, 6715 Esbjerg. Tilmelding hos Ældre Sagen i Esbjerg.

Seks fremmede, med hver deres baggrund, personlighed og forhold til teknologi, bliver fanget sammen i en togkupé, da toget uventet standser i en tunnel.De seks personer bliver herefter tvunget til, at forholde sig til situationen, hinanden og dem selv. Når man mister al forbindelsen, opstår der så nye? Denne verdenspremiere er specifikt skrevet til den klassiske sangfaggruppe på SDMK, Esbjerg

Blåkilde Efterskole besøger Treenighedskirken, og fremfører en musical, der er inspireret fra historien om den fortabte søn. En elværksmester havde to sønner, som han elskede højt. Den yngste søn var forgabt i lys og brændte det af i ekstreme mængder.

Den ældste var forelsket i mørke. En dag rejste den yngste hjemmefra for at sprede sit lys - men det gik ikke helt som han havde regnet med. Stykket er inspireret af beretningen om Den Fortabte Søn. Vel mødt;) Fri Entré